Alt er forandret … Er din virksomhed klar til post-Corona vækst?

Af Lisbeth Gamst, Lene Mertins og Signe Biering Nielsen

På trods af modgang, tabte kunder, mistede markeder og farvel til medarbejdere, så vil mange danske virksomheder alligevel komme styrket ud på den anden side. Det gælder særligt de virksomheder, der i rette tid evner at gentænke og tilpasse deres forretningsmodel i forhold til den nye situation. 

Er din virksomhed klar til denne opgave?

At gentænke forretningsmodellen kan ikke skydes til ’senere’. Det kræver en fokuseret indsats nu for at stå bedst muligt, når Danmark åbner igen. 

Og her er der ingen tvivl: Ledelsen må vise vejen!

I vil få brug for al den kreativitet og innovation, som organisationen kan levere for at:

  • Gentænke (eller i det mindste afpudse) jeres forretningsmodel.
  • Gøre klart, hvad der er vigtigst at tage fat på lige nu.
  • Genvinde markeder og finde nye markedsmuligheder.
  • Få øje på kundernes (nye) behov.
  • Udnytte alle de gode ideer til produkter, ydelser og processer, der pibler frem i organisationen. 
  • Få øje på nye eller oversete styrker.
  • Tænke småt og implementerbart, snarere end stort og altomfattende. Det bliver måske ikke med den sædvanlige grundighed – men mindre kan også gøre det. 
  • Sikre skarphed i processen og sørge for effektiv implementering.

Det kan måske tage pusten fra nogle af jer, der mest af alt bare har lyst til at komme i gang med arbejdet, som I kender det fra før Corona. Men der er ingen vej udenom. I skal tage jer tid til at forløse jeres post-Corona vækst. 

I skal bruge den energi, viden og erfaring som ledere og medarbejdere har fået ved at arbejde hjemmefra eller ved at arbejde på en anden måde:

  • I har været væk fra hinanden og får blik for hinandens styrker – og tør måske sige det klarere end før, nu når søjler og titler føles mindre vigtige. 
  • I har fået nye vinkler på jeres markeder og potentialer. Den indsigt skal gribes, før det forsvinder i ’running business’.
  • I mødes af velvilje og åbenhed hos leverandører og kunder, der er mere åbne end ellers for at samarbejde på nye måder.
  • Og sidst men ikke mindst så har kunderne formentlig fået nogle nye eller forandrede behov.

De virksomheder som vælger at gentænke deres forretningsmodel allerede nu, vil komme styrket ud af krisen og stå langt stærkere end konkurrenterne. Det er bedre, at der skabes fokus på de rette ting nu end at alle sten vendes. Det er nu I skal handle!  

Vi kan hjælpe jer i denne proces. Vores fokus er små og mellemstore virksomheder, hvor vi hurtigt kan læse både organisationen og forretningen samt levere konkret hjælp til at komme styrket gennem processen. Vi har mange års erfaring med at skabe resultater på alle niveauer i de virksomheder vi arbejder med. Vi er vant til at tale med ledere og medarbejdere på alle niveauer og vi leverer en professionel indsats ved rådgivning til ledelsen og involvering af de øvrige dele af organisationen. Vi brænder for at skabe resultater med jer. Kontakt os for at høre nærmere.

Lisbeth Gamst, MovingAgile, e-mail info@movingagile.dk, tlf. 22372085

Lene Mertins, Mertins Consulting APS, e-mail lene@mertinshr.com, tlf.  51218308

Signe Biering Nielsen, The Coaching Room, e-mail sbn@thecoachingroom.dk, tlf. 25770041